Foredrag

Pernille Aalund

Pernille Aalund er født i Brønshøj i 1962.

Pernille har ingen uddannelse ud over en lunken studentereksamen, men har hele sit arbejdsliv været på forkant med udviklingen inden for medierne. Hendes mediekarriere startede, da hun efter en skilsmisse i 1980erne pludselig stod alene med to børn: Hun bankede på hos den lokale radiostation, Radio Sydkysten. Efter nogle år som radiovært og stemme på en lang række reklamefilm fortsatte hun ind i medieverdenen som caster, producer og producent på alt lige fra reklamefilm til spillefilm.

Sømænd har et udtryk for, hvad der sker, når to orkaner mødes ude på havet. De smelter sammen, skaber ragnarok og bliver til sammen The Perfect Storm.
Det er samme fænomen, Kurt Thyboe og Jesper ”Jokeren” Dahl skaber, når de mødes på ord og om fortællinger fra deres vilde liv på kanten.

Kurt Thyboe som opfinder af Ugens Rapport, ordsmed, legendarisk boksekommentator og gift i snart 40 år.
Jokeren, som musikalsk hitmager gennem årtier, med stor appetit på livet i overhalingsbanen, et kvindetække udover det sædvanlige og tro mod dét at være utro.

Med bogen "Damer, Drugs & Dæmoner – Thyboe og Jokeren om livet som mand" - tager de samtalegenren til et helt nyt niveau, hvor samtale, røverhistorier, livets store spørgsmål, sorger og glæder smelter sammen med dokumentarisk reportage af den ærligste slags.

Dette foredrag er som bogen en samtale mellem to originaler om Damer, Drugs og Dæmoner – og alt det andet, livet som mand er bygget på. Deres historier og erfaringer er vilde, til tider ekstreme, og inde bag det buldrende vanvid af livshændelser og skæve fortællinger ligger en fascinerende, lun livsklogskab og slagkraftige meninger, der giver et los i røven til den puritanisme og feminisme, som synes at være stukket helt af.

Sammen er Thyboe og Jokeren "The Perfect Storm".

Efter samtalen er der afsat tid til spørgsmål fra publikum.

Konferencier: Jonas Nyrup (journalist og forfatter til Damer, Drugs & Dæmoner).

 

Kontakt os HER for booking.

Kurt Thyboe

Et foredrag af Kurt Thyboe ”the man himself” – legendariske Kurt Thyboe – om de vilde dage i Ugens rapports storhedstid, hvor han som chefredaktør dannede fortrop for landets nok mest vanvittige flok journalister, der konstant var på røven – økonomisk eller menneskeligt – men stadig producerede sensationelle artikler. Om druk, Dr. Hook og alle de andre kendte, om vilde rejser, store penge og den store røvtur, der fulgte efter fyringen og Kurts exit som hele Danmarks Mr. Ugens rapport.

Anna Bridgewater

"Søster til låns"
Foredraget handler om at være pårørende til en døende og bygger dels på bogen, Søster til låns, og dels på personlige oplevelser med at stå tæt på en døende – oplevelser som mange, der står i en lignende situation, kan nikke genkendende til.
De fleste mennesker, som har oplevet store kriser, har også oplevet, at både de selv og omverdenen mangler ord, der kan bruges i situationen. Den person, der er i krise, mangler ofte overskuddet til at være udadvendt, mens mange i omgangskredsen bliver forlegne eller berøringsangste – resultatet er ensomhed og isolation – og en følelse af utilstrækkelighed, fordi det er så svært at tale med den syge.

Dennis Lydom – Johnny Cash koncertforedrag

Som titlen beskriver er det ligeså meget en koncert som et foredrag. Med udgangspunkt i Johnny Cash liv og fortælling supplerer foredragsholderen med at fremføre essentielle Johnny Cash sange på sang og guitar.
Det betyder ikke blot at historien bliver fortalt fra ende til anden men også at musikken tager udgangspunkt i hele Johnny Cash's karriere fra 1955 og frem til hans død i 2003.

Dennis Lydom er forsanger i "Johnny Horsepower" - et dansk Cover af 50'ernes Johnny Cash & The Tennessee Two. Trioen har stor international succes i Europa og har som eneste Cover af sin slags spillet shows med Johnny Cash's originale trommeslager WS Holland (WS er den ENESTE trommeslager brugte live i hele sin karriere)
Johnny Horsepower er kendt for deres autentiske "Johnny Cash" udtryk.

Koncertforedraget varer 70-80 min. og appellerer til unge såvel som ældre.

 

For booking: Kontakt os HER

Søren Stenderup & Robert Lubarski

MAN CONFESSIONS

Denne aften, vil du opleve to mænd servere deres hjerter på et sølvfad.

Men.

Det bliver ikke i den traditionelle forstand. Det bliver ikke: “10 gode råd til et bedre parforhold” eller “12 hurtige veje, til bedre sex”. Det bliver meget værre.
Forestil dig en aften med drama, tårer og dybe samtaler. Forestil dig en aften med lys, kærlighed og højt til loftet. Forestil dig en aften, hvor vi viser vores sårbarhed.Hvor to mænd fortæller dig, hvorfor vi har styrken til at elske en kvinde ubetinget. Hvor to mænd fortæller dig, hvorfor sex med den samme partner, bliver bedre og bedre som årene går.

Få svar på hvorfor vi:
- ikke tør at elske.
- ikke tør at være i smerten.
- ikke tør at vise vores sande jeg.

Du vil blive provokeret. Tør du åbne dit hjerte 100% denne aften? Hvis du gør, risikerer du at gå hjem med en helt anden tilgang til magien i et parforhold og får lov til at fornemme den nye bølge af kærlighed der snart strømmer ind over vores verden.
Kald det kærlighed.

 

For booking: Kontakt os HER

En aften hvor temaet er tantra, slowsex og passioneret kærlighed. Om det at være nærværende og leve et liv i intimitet og ærlighed uden løgne. Om at forstå seksualitetens dybder og kunsten at komme længere end forelskelsen og opleve noget, der er endnu større.

En aften om hvordan du kan tiltrække den rette partner eller se magien i den, du er sammen med nu, og hvordan personlig frihed kan hænge sammen med det at være to. Om at elske sig selv og elske hinanden.

Joan Ørting og Robert Lubarski kan nu opleves sammen rundt i hele landet med deres direkte, hjerteåbnende og tankeprovokerende talkshow “Nye veje til SEX & kærlighed”. De har tidligere arbejdet sammen på TV3 ‘s “Sexskolen”, som blev en stor, prisvindende succes.
Joan Ørting, som netop er aktuel med sin nyeste bog “Elsk dig selv, og bliv elsket”, blev landskendt bl. a gennem sit virke som brevkasseredaktør først på BT og senere på Ekstra Bladet. Efter “Sexskolen” har hun haft stor succes med “Jagten på gnisten” på TV2.
Robert Lubarski  har også tidligere lavet TV og dokumentarfilm, der belyser menneskets seksualitet og kærlighedens rejse. Han er bl.a kendt fra TV2 programmet “Sexologerne” og “Zulu-Lovechamps”, han arbejder i dag som sexolog, terapeut, kærlighedsshaman og foredragsholder.

For booking: Kontakt os HER

Manu Sareen og  ”Gaven at have været ramt af stress”
-Om at Jonglere en ministerstilling igennem skilsmisse, stress og tidligere depression.

Manu deler ud af personlige erfaringer om stress, psykisk sårbarhed og udfordringer med en sjældent ærlig stemme. Vi får fortællingen om, hvordan den tidligere minister alligevel formåede at opretholde sit krævende arbejdsliv igennem 15 år og beholde sin professionelle styrke.
-I kølvandet på en socialministerstilling og en voldsom skilsmisse, blev Manu kastet ud i en voldsom krise. Vi hører om Manus rejse igennem svære følelser, umulige beslutninger og hjerteskærende personlige oplevelser.

-På trods af at et ekstremt arbejdspres, blandt andet som hovedansvarlig for integrationen i en krisetid med voksende asylstrømme, og med ansvaret for landets største budget på 340 mia. kr. i socialministeriet, formåede Manu at bibeholde sit overblik, leve op til sit ansvar og arbejde videre med en psykisk sårbarhed uden at knække.

-Manu fortæller hvad der sker i kroppen, når man ikke lytter til de altid-eksisterende faresignaler. Vi lærer at forstå, hvordan man kan arbejde med sin stress – i stedet for imod kroppens naturlige forsvar.

Foredraget tilbyder anvendelige redskaber til at modstå og eksistere i stress samt til at lære at elske sin krop og sig selv for evnen til både at kunne præstere til maksimum, og samtidig kende sine naturlige begrænsninger. Det illustreres hvordan selvværd og stress altid er uløseligt forbundet, og hvad man både som person og som arbejdsplads kan gøre for at afhjælpe dårligt selvværd og stress.

-Baseret på den omfattende mængde forskning, der viser Mindfulness som stærkt evidensbaseret værktøj til at overkomme stress, beskriver Manu hvordan hans rejse igennem egen krop og sind, ledte ham til den forståelse; at stress kan være en gave.

For booking, kontakt os HER

Line Baun Danielsen - Foredrag & kurser

Line Baun Danielsen er journalist og blogger og har mere end 28 års erfaring som TV-vært. Hun har en solid baggrund i forhold til at formidle og kommunikere budskaber. 

Line Baun Danielsen ejer i dag LBD Kommunikation, som bla. tilbyder kommunikationsrådgivning og medietræning til erhvervslivet.
Hun driver også den populære blog ”På bloggen med Line”, som er målrettet kvinder 45+.
 
Line Baun Danielsen er derudover en erfaren foredragsholder, konferencier og ordstyrer. Hun har skrevet 2 bøger ”Verdens Bedste Mor” og ”Bag Skærmen”. Derudover har hun bidraget med indlæg til en række andre bøger.

 

FOREDRAG:

 

1.”DET ER ALDRIG FOR SENT.
 LUK DE GAMLE DØRE – OG NYE DØRE ÅBNER SIG”

Varighed: 1 time

Det var med rystende hænder, at jeg sidste år sagde mit solide job som TV-vært op efter en hel menneskealder i TV-branchen for i stedet at arbejde med kommunikation og skabe en Blog for kvinder i aldersgruppen 45+. Det var en beslutning, der tog både tid og en masse overvejelser. Turde jeg ? Hvad med økonomien ? Hvad kan jeg ? Og hvem er jeg, når jeg ikke er hende fra TV.

Mange af os går hele livet rundt med drømme, vi aldrig får udlevet, fordi vi ikke tør. Andre bliver i jobs, de ikke længere trives i af frygt for, at de ikke kan få et nyt job. Og det forstår jeg godt. Men det er de chancer, vi IKKE tager, vi fortryder senere i livet.

Jeg sprang ud i det med min families og bankens velsignelse under mottoet:  ”Det går nok alt sammen”.

Hør Line Baun Danielsens historie og få inspiration, mod og gode råd til at tage de vigtige spring i livet.

 

2.” SKAB DIG bevidst.”

Varighed: 1 time

Mennesker dømmer og bedømmer hinanden hver dag ved allerførste øjekast. Nogen er ragende ligeglade med, hvad andre måtte mene om dem. Men langt de fleste vil gerne opfattes positivt eller seriøst – særligt når vi er på job.

Hvor meget betyder udseende, fremtoning og opførsel i vores møde andre mennesker. Og hvad tænker andre, når de ser os? Og hvad kan vi gøre ved det?

Vi sender bevidst og ubevidst signaler i alt fra vores valg af briller, tøj, make-up, hår, hvor lidt eller hvor meget vi smiler, kropssprog  – til de ord, der kommer ud af vores mund.

Jeg har som TV-vært i 28 år lagt ansigt og krop til seernes vurderinger, fået elevatorblikket – og ikke mindst modtaget TUSINDER af breve og mails fra folk med søde, sjove, kærlige, ubehagelige, uartige og grænseoverskridende kommentarer.

I ”Skab Dig” får du et bud på det hele.

Vi ser på, hvordan vi kan blive mere bevidste om vores signaler – og måske justere på det her og nu.

 

3.”PRÆSTER DET BEDSTE HVER DAG”

Varighed: 1 time 30 minutter.

Hvordan sætter du dig op til at VÆRE PÅ, til at performe og udstråle energi, når deadline er lige om hjørnet, og nervøsiteten over at skulle stå overfor en større forsamling stresser dig ?

De fleste mennesker PERFORMER og ER PÅ hver eneste dag på jobbet og i det private liv. Vi stiller store krav til os selv, til de mennesker der omgiver os, til vores job og til rammerne omkring vores liv. Ofte er det altafgørende, om du lykkes med din performance og kommunikation

Med udgangspunkt i mine 28-år som TV-vært og journalist deler jeg mine personlige erfaringer med formidling og high performance i et stressfelt med hyppige deadlines. Der er nemlig ikke er den store forskel på at stå foran 1 million tv-seere eller 50 mennesker på en generalforsamling, når vi skal præstere det bedste og budskaberne skal leveres.

Så:

- Hvordan sætter du dig op til at præstere det bedste ?
- Findes der en PÅ-KNAP, der gør det nemmere at præstere - selv på en dårlig dag?
- Hvordan styrer du din nervøsitet og bruger den konstruktivt ?
- Hvordan får du dine budskaber klart og sikkert frem ???


”Præstér det bedste hver dag” giver dig både en værktøjskasse og teoretisk viden.
Det er et foredrag om mod, målsætninger, vilje og hårdt arbejde.

 

4.”BAG SKÆRMEN”

Varighed: 1 time

TV-Livet er langtfra så glamourøst, som det er ud. Virkeligheden bag kameraerne er en ganske anden end, den, der ruller hen over skærmen. Og intet kommer af sig selv – heller ikke når man er TV-stjerne i Danmark.

Det er omklædning i parkeringskældre, utålmodig venten på berømte personligheder,  arbejdsdage på 20 timer – med mængder af kaffe, sandwiches og matadormix på menuen!

Med afsæt i mine 28 på TV og møderne med mange berømte personligheder fra sportens, de kongeliges og kulturens verden og naturligvis mødet med helt almindelige mennesker, inviterer jeg tilhørerne med bag skærmen og beskriver, hvordan TV bliver til.

Jeg tager også tilhørerne med på sidelinien og beskriver mine møder med store personligheder som tennisstjernen Bjørn Borg, bokseren  Mike Tyson, præsidentpraktikanten Monica Lewinsky og mange andre.

 

5.”KOMMUNIKER SÅ DET FORSTÅS”:

Varighed: 1 time

Kommunikation og evnen til at formidle sine budskaber er blevet endnu vigtigere i en verden, hvor krise, konkurrence og mange medieplatforme hører til vores virkelighed.

Forskellen på succes og fiasko kan være en forkert udtalelse, en dårlig fremlæggelse eller manglende medietække.

I ”Kommunikér så det forstås” gennemgår jeg bl.a. de 10 kommunikationsbud og giver tilhørerne en powertalk om, hvordan man former og formidler sine budskaber. Og ikke mindst hvordan man arbejder konstruktivt sammen med journalister/medier.


ORDSTYRER, KONFERENCIER & KONFERENCELEDER

Line Baun Danielsen er en rutineret, erfaren og engageret ordstyrer og konferenceleder.
Hun favner bredt og har en god evne til at få tørt stof og tunge emner gjort nærværende og menneskelige. Med sin journalistiske baggrund stiller hun de gode spørgsmål og kan opsummere præcist.

Line Baun Danielsen har fungeret som konferencier og ordstyrer i mange sammenhænge bla. : Womens Board Award 2016, Kvinder i ledelse, Maj Invest Equity, DTL Årets Transportpris, Hjerneskadeforeningen, KIU – kvinder med kræft i underlivet, Maj Invest Equity, SAP, Sportawards Horsens, Spar Nord, Danske Banks Litteraturpris, Multi Data, Iværk&Vækst messen, BrainsBusiness Award, Mærk Livet Sport Awards Næstved.

 

KURSER:

DU ER PÅ ! – Skræddersyet medietræning for erhvervsfolk

Tilrettelægges individuelt efter behov og aftale

 

PRÆSENTER DIG SELV OG DIN VIRKSOMHED PÅ 1 MINUT !

Varighed: 3 timers workshop

Hvor god er du til at small talke, til at mingle og udnytte de muligheder der ligger i at netværke strategisk, når du er ude blandt andre ?

Kan du præsentere dig selv og din virksomhed kontant og præcist ? Og allervigtigst: Skiller du dig ud, og husker andre, hvem du er ?

Networking er et af tidens store buzzwords. Vores evne til at møde og tale med andre mennesker kan være en afgørende forskel, når det handler om at skille sig ud blandt konkurrenter og sikre sig kontrakter og dermed vækst.

På denne 3 timers workshop veksler vi mellem fagligt input, gruppearbejde og ”du er på” øvelser.
Vi arbejder med budskaber, historiefortælling, stemme og kropssprog, og deltagerne går hjem med en værktøjskasse, der hjælper dem til at kunne præsentere sig selv og din virksomhed bedre.

Claus Elgaard

Journalist, forfatter, tv-vært. Foredrag om ludomani og afhængighed.

Claus Elgaard er journalist, radio- og TV-vært, forfatter og foredragsholder. Mange kender ham som studievært på TV2, hvor han har rapporteret for TV2 Sporten. Herudover har han været journalist på Danmarks Radio i 4 år og nyhedsvært på TV2 Østjyllland i 3 år. Han har desuden været medietræner for adskillige politikere og erhvervsfolk og holdt foredrag i mere end 10 år.

Claus er forfatter til ”Jeg gjorde det – den hårde vej” om Hasan Al, der blev europamester i boksning og ”Med livet som indsats – en ludoman taler ud”, som handler om hans eget liv bag facaden, som han også holder foredrag om.

Kim Boye – ”Den Mentale Kriger”

Den historie du printer ind i din hjerne, bliver det liv du lever.
Så livet drejer sig om at være en god historiefortæller, og kun give plads til fortællinger der bringer dig i den retning som du ønsker.
Det drejer sig også om at skabe et filter som kan filtrere alt støj og forurening fra mennesker uden drømme og mål”.

”Den Mentale Kriger”

- Kim Boye (1967) er født og opvokset i et belastet miljø i Ballerup, hvor alkoholmisbrug, kriminalitet, vold og prostitution var en del af  hverdagen. Udover en uddannelse som coach, pædagog og tiden som professionel fodboldspiller, bruger Kim meget oplevelser fra sin tidlige barndom i sit foredrag; Det ER muligt at skabe sig et andet liv!

- Tidligere professionel fodboldspiller

- Coach og konsulent gennem 13 år for unge udsatte/kriminelle (København og Ballerup kommune)

- Coach for professionelle fodboldspillere

- Sportscoach

- Strategisk rådgiver / fodbold

- Sportschef i AB

- Ophavsmand til konceptet ‘Den Mentale Kriger’ Launch august 2016 (Bog, digitalt Univers, Youtube Kanal)

Søren Lynge

Foredragsholder, vaner, tanker, værdier

Søren Lynges foredrag er hylende morsomme, men samtidig skarpe og motiverende. Den karismatiske foredragsholder forstår at fange publikum ved sine arrangementer, der gennemføres i højt humør, og hans engagement og energi kan ikke undgå at smitte af på hver eneste tilhører i salen.

Søren Lynge er bestseller forfatter til fem bøger om personlig udvikling, foredragsholder samt ekspert i mental sundhed. Søren har igennem de sidste 20 år levet af at inspirere og motivere mennesker til at opnå deres fulde potentiale.

Søren Lynges foredrag er skarpe og motiverende. Han er en en karismatisk foredragsholder, der forstår at fange publikum ved sine arrangementer, der gennemføres i højt humør. Hans engagement og energi kan ikke undgå at smitte af på hver eneste tilhører i salen.

Søren Lynge vil efterlade publikum underholdt, motiveret og med det for øje at få forandret deres liv til det bedre.

Søren Lynges kerne budskaber er:

  • -Vaner
  • -Livsglæde
  • -Tanker
  • -Positiv psykologi
  • -Trivsel
  • -Personlig og social kompetence udvikling i praksis

Søren Lynge har en vindermentalitet ud over det sædvanlige, og hans livsstrategier vil stimulere og provokere tilhørerne til at leve et liv, som giver større glæde hver dag – både personligt, i familien og på arbejdspladsen. Hans foredrag er på den lange bane populære, idet publikum efterfølgende får udleveret konkrete reflektionsskemaer til at arbejde videre med personlige udfordringer.

Søren Lynge blev blandt andet landskendt gennem hans online programmer og sine juleaftener, hvor han i flere år i træk har lagt hus til at skabe gratis jul for fattige og ensomme.


Foredrag med Søren Lynge

De syv livsstilsprincipper

Foredraget “De Syv Livsprincipper” er baseret på den sidste nye kognitive forskning, der kan understøtte virksomheder med at oppebære et mere positivt og harmonisk internt arbejdsmiljø, samtidig kan det hjælpe den ansatte og dennes familie. Hvis en ansat har familiære problemer, har arbejdspladsen også et problem. En nations karakter er afhængig af folkets moralske karakter, og de principper de bygger deres liv på individuelt. Det samme gør sig gældende virksomhedsmæssigt. Det, et menneske praktiserer og bygger sin karakter på, indvirker på de handlinger og afgørelser man foretager offentligt, familiært og arbejdsmæssigt.

Foredraget har til formål at optimere ethvert menneskes livskvalitet. Foredraget giver medarbejderne konkrete værktøjer til at tage kontrol over eget liv og egne valg. Undervisningen er morsom samt ikke-fordømmende.

God og effektiv problemløsning mindsker uhensigtsmæssige omkostninger og øger produktiviteten.

Foredraget fremmer:

  • -Konkrete redskaber til stresshåndtering
  • -Brydning af negative vaner
  • -Positiv tænkning
  • -Konfliktløsning
  • -Produktivitet
  • -Motivation og loyalitet

Foredraget mindsker:

  • -Negativitet
  • -Bagtalelse
  • -Tidsspild
  • -Unødvendige konflikter
  • -Dårlige vaner
  • -Fravær

Smil fra Søren Lynge

Ekspert i Mental Sundhed

Carina Heckscher brænder for at sætte mennesket i fokus! Som inspirator fokuserer hun på, hvordan man igennem autenticitet, dialog og fællesskab kan skabe en sund FEEDBACK- & NETWORKING-KULTUR.

Siden 2011 har hun rejst land og rige rundt som foredragsholder og smittet publikum med sin energi og sit gå-på-mod, og hun har dømt 'Janteloven sooo last season'! 

Carina inspirerer og motiverer til handling, når hun inddrager sit koncept de 3 F'er FOKUS - FORANDRING - FORANKRING. Hendes drive er at skabe rammen for den gode energi, der giver inspiration til at skabe en sund fælleskabs-kultur.

Med hendes erfaringer og sit verdensbillede inspirerer og hjælper hun med til at skabe den åbne og ærlige dialog, vidensflow og samspil i teams for at synliggøre den skjulte viden, der skaber ekstra bundlinje. 

Udover at være inspirator og foredragsholder er hun forfatter til 5 bøger. I samarbejde med fagspecialister har hun udviklet mere end 40 forskellige sæt 'SPØRGSMÅLSKORT der gør forskellen!', der skaber nærvær, bedre dialog og udvikling - både på jobbet og privat. 

Carina har været professionel Netværker siden hun var 18 år og startede egen virksomhed i 2004. De erfaringer hun har fra sine tidligere jobs i reklamebranchen og siden 2011 som foredragsholder og facilitator, bruger hun, når hun inspirerer og giver virksomheder værktøjer, der kan bruges til at skabe en sund FEEDBACK- & NETWORKING-KULTUR der forbedrer bundlinjen både personligt og i virksomheden. 

Jeg har verdens bedste job - jeg får mennesker til at lege hele livet på den seriøse og lærerige måde med 'keep it simple' redskaber'.
Carina Heckscher

 

Carina har i samarbejde med Mette og Peter Bøndergaard fra Comita.dk udviklet et sæt spørgsmålskort med 55 målrettede spørgsmål til en sund FEEDBACK-KULTUR.

Kortene kan bruges individuelt, i grupper hvor man bruger spørgsmålene til at sætte samtalen igang eller af en leder, der forbereder sig på at skabe en sund FEEDBACK-KULTUR.

 

Du kan downloade den fulde beskrivelse af foredragene i bunden af siden.

 

 

UNDERHOLDENDE FOREDRAG OM OPTIMISME

Henrik Mathiasen har et brændende ønske om at inspirere andre til at få mere optimisme og glæde ind i deres hverdag. Dette gør han gennem et underholdende foredrag med humoren i højsædet. Med simple og brugbare værktøjer åbner han døren til en optimistisk verden med jordnære historier og eksempler.

Mennesker husker historier langt bedre end formler, hvorfor humor og værktøjer bliver flettet ind i fortællinger fra hverdagen, inspirerende mennesker og legendariske virksomheder.

Det er vigtigt at understrege, at optimisme intet har med de såkaldte jubeloptimister at gøre. Faktum er jo, at alle mennesker oplever modgang fra tid til anden. Og modgang er der ingen grund til at juble over. Men man skal heller ikke sætte sig ned og græde snot over tingenes tilstand, som pessimisterne har en tendens til at gøre. Optimister er utrolig gode til at håndtere modgang og komme op af hullet i en fart.

Denne simple formel – til at trodse modgang – er omdrejningspunktet for foredraget.

 

OM HENRIK MATHIASEN

Med mit fokus på Optimisme er jeg gået direkte i kamp mod sortsynet, Pessimisterne og ikke mindst janteloven.?
Budskabet om Optimisme må dog ikke forveksles med det såkaldte Positiv Politi – altså dem der synes, at alt bare er fantastisk. Uanset hvad! Selv hvis ens datter på 4 år falder og brækker armen, så jubler man og finder det helt fantastisk at man kommer på skadestuen igen. Dette har intet med Optimisme at gøre i min verden.

 

Link til Henriks hjemmeside : 

https://optimisten.dk/

Regnbuemeditaion

Jeg praktiserer selv tre ting hver eneste dag, som gør en forskel for mig. Simple teknikker, som jeg altid har ved hånden og kan læne mig op ad. Og ja, det kan til tider være utrolig udfordrende at følge disse retningslinjer, men effekten er, at jeg elsker mit liv – også når jeg føler, at jeg står på kanten af det hele.

Jeg minder mig selv dagligt om:

      At trække vejret dybt.

      At alt er lige, som det skal være.

      At være til stede lige her og nu – leve i nuet.

Jeg ved, at disse teknikker også kan og vil gøre en forskel for dig i dit liv. Alt bliver helt vidunderligt – også selvom det til tider ikke helt føles sådan – og gennem Regnbuemeditation kan du nå ind til dette sted, hvor du styrker din indre ro og balance, så du bedre og nemmere kan være i det, der nu engang er.

Det får du ..

      Fornyet bevidsthed om dit potentiale og dine værdier

      Bevidsthed om, at hvert eneste valg du tager, har en konsekvens

      Introduktion til regnbuemeditation

      Indre ro og balance

 

 

Indre velvære – Healing

Alle kan heale sig selv. Det er min tilgang til det. Det er ikke svært at heale. Healing handler ikke om at forstå, men at acceptere. For mig er healing at gå et skridt dybere end meditation. Meditation er også en måde at heale sig selv på, men når du healer, har du fokus på en helt anden måde. Du betragter dig selv og din hverdag på en ny måde. Du forbinder din ydre virkelighed med det, der foregår inden i dig selv. Det er, når du træder ind i den energi og overbevisning, at du er i stand til at heale dig selv.

Healing handler for mig om at se symboler og tegn, der ofte reflekterer det, din sjæl har brug for. Den dør aldrig, men ind imellem kan det føles som om den sygner hen. Det, der i virkeligheden sygner hen, er din følelse af glæde, kærlighed og lykke. Det mærker du måske især, når din fysiske krop, dine tanker og dine følelser udfordres med at være i  hverdagen, i verden. Og så kan du med rette spørge ind til, hvad det er, din sjæl eller kerne har brug for lige her og nu. Hvad har den brug for at blive fodret med?

Når du gør det, træder du ind i din bevidsthed, din kilde inden i dig og her finder du både anerkendelse og forståelse for det, du udfordres med og hvorfor. Du finder svar, der giver mening for dig. Det er healing. Kilden inden i mig er som en blomsterhave – spæde spirer, der titter frem, blomster i fuldt flor og afblomstring. Altid i live og levende.

Jeg bruger farverne, når jeg healer mig selv. Det gør jeg, fordi farverne fortæller mig uden omsvøb, hvad det er, jeg har brug for at kigge nærmere på. De fører mig hen til det område i mit liv, som har brug for at blive plejet.

Du vil lære:

      at alt er lige, som det skal være.

      at dit liv er dit ansvar

      at leve det med glæde og oprigtighed

      at finde ind til kernen i dig selv

      konkrete øvelser, som du kan gå direkte hjem og bruge

KROP, KUNST & BEVIDSTHED

Hvorfor har vi brug for kunst?

Hvad er flow, og hvor sidder af-og-på knappen?

Hvad skal vi stille op med tidens præstationsræs og selvoptagethed?

Camille Buttingsruds foredrag tager os med ind i følelserne og kroppens univers. Hendes mange år som scenekunstner efterfulgt af filosofiske studier af kropslig bevidsthed giver foredraget en god blanding af liv & humor og dybde & eftertænksomhed.

I en hverdag fyldt med rationalitet og fornuft, kan det være svært at finde tid til alt det sjove - det legende, sansningen, kreativiteten og fordybelsen. Men det er så grundlæggende og så vigtigt, at vi giver plads til det kropslige! Hvis vi konstant går rundt og måler og vejer alt, hvad vi foretager os, så skaber vi en lille distance til os selv - så objektiviserer vi os selv. Og det er desværre nærmest blevet normen. Måske kender du det godt? Du ser dig selv og dit liv lidt udefra, tænker strategisk, og har måske også omverdenens syn på dig med i tankerne. Vidste du, at den franske filosof Sartre kaldte den andens blik for helvedet? At være så meget oppe i hovedet er ikke altid det bedste sted at være med sig selv!

Har du prøvet at spille musik, male, dyrke sport eller være ude i naturen – og så blive fuldstendig opslugt af det? Man kan nærmest glemme tid og sted! Ofte kommer der en varm livsglæde strømmende, og hvis du er sammen med andre, kan fordybelsen i aktiviteten gøre at I oplever hinanden på en ny og frisk måde. Det føles som ren tilstedeværelse. De fleste af os oplever heldigvis dette fra tid til anden. Men hvad er det egentlig der sker i os, når vi kommer ind i denne form for bevidsthedstilstand?

Ud fra sin filosofiske teori om at krop og følelser har sin helt egen måde at ”tænke” på, skabe mening og erkende, uddyber Camille hvad det vil sige at være kropslig bevidst. Eller måske snarere: det at være bevidst gennem krop og følelser.

For det er det, vi er, når vi oplever kunst, eller når vi selv skaber kunst, når vi er fysisk aktive, erotiske, kreative, sanselige – ja, når vi på den ene eller den anden måde er dybt fokuserede gennem aktiviteter af ”ikke-fornuftig” karakter.

Når vi er inde i dette rum i os selv, oplever vi ofte selvaccept og en dejlig afslappethed ovenfor andre mennesker. Det kan give følelsen af nærvær, af blot at være til, og en dyb glæde over dette. I stedet for at objektivisere os selv og tilværelsen, nyder vi her at være de subjekter vi nu engang er.

Og det er disse oplevelser, de kropslige og følelsesmæssige aspekter af tilværelsen er så gode til at give os. Dette er ikke noget kun kunstnere og andre professionelle har tilgang til - vi har alle sammen resurser på dette område.

Desværre mangler vi forståelse for disse resurser, så de udnyttes på langt nær til fulde, hverken hos hver i sær eller af samfundet.

Foredraget kan bookes som det er, tilpasses jeres situation og særlige ønsker, eller udvides til en længere workshop.

Camille Buttingsrud har en MA i filosofi fra Københavns Universitet. Hun arbejder som freelance filosof og forsker i kropsbevidsthed og fænomenologi.Som filosof underviser Camille ved Den Danske Scenekunstskole, i Den Danske Folkekirke og på Østfold University College, og har holdt foredrag ved InScience Filmfestival, til WHOs Verdensdag for Psykisk Helbred, i Dansk Skuespillerforbund, til (X)sites’ land art seminar, på højskoler og i kommuner, samt en række andre steder. Hun har skrevet forord til den svenske skulptør Gunilla Bandolins kommende kunstbog, og udgivet akademiske forskningsartikler.

Ønsker I at invitere Camille Buttingsrud til at fortælle mere om dette, så kontakt os HER