Kurt Thyboe

Kurt Thyboe

Et foredrag af Kurt Thyboe ”the man himself” – legendariske Kurt Thyboe – om de vilde dage i Ugens rapports storhedstid, hvor han som chefredaktør dannede fortrop for landets nok mest vanvittige flok journalister, der konstant var på røven – økonomisk eller menneskeligt – men stadig producerede sensationelle artikler. Om druk, Dr. Hook og alle de andre kendte, om vilde rejser, store penge og den store røvtur, der fulgte efter fyringen og Kurts exit som hele Danmarks Mr. Ugens rapport.

En mere detaljeret beskrivelse af foredraget:
"ÉN MILLIARD OG ET LOS I RØVEN"

Han var manden, der startede rapport i 1972 ud fra dengang meget enkle principper: Vi skal være de største, de bedste, de vildeste. Og det blev de. Endda med oddsene imod sig.

Kun én uge fik han til at udtænke et helt nyt koncept med ejerkredsens krav pustende i nakken: Sex, vold og krimi. “Resten må du selv finde ud af”.

Og det gjorde Kurt Thyboe. Samtidig ramte han bulls eye udelukkende på erfaring og en sejlivet mavefornemmelse, der viste sig ikke at fejle. Med et team af journalister, der brændte for det skrevne ord og på papir brændte igennem, fordi de VAR deres egne artikler, stod han i ti år i spidsen for den bladsucces, Ugens rapport blev. Selv om bladet og dets bagmænd blev betragtet som branchens udstødte, sprang salgstallene loftet med 250.000 solgte eksemplarer om ugen allerede det første år, hvilket var med til at redde et af Danmarks største bladhuse fra ruin.

Det var ikke gjort før. Det er ikke gjort siden. Ingen kunne vælte rapport – klassens frække tøs. Et stykke dansk kulturhistorie uden sidestykke og dét blad, ingen officielt læste, når de blev spurgt. Men som alle skægt nok kendte ret detaljeret endda.

  • foredrag_kurt

Det var stort. Det var store tider. Muligvis blev Kurt Thyboe, der havde cementeret sig som indbegrebet af rapport, også for stor for kredsen bag bladet, for fra den ene dag til den anden var det slut. Mr. Ugens rapport, som havde VÆRET bladet, levet det, åndet det, var ude. Fyret med et los i røven, og her begyndte en sej kamp for at finde en identitet, som i måske al for høj grad havde været langtidsparkeret bag skrivemaskinen, klemt inde mellem bjerge af magasiner, brainstorms så tykke som cigartåger og redaktionens halvtømte whiskyflasker.

At hovedparten af redaktionens medarbejdere valgte at gå MED Kurt, siger måske i sidste ende det meste om en mand, der gang på gang hentede ansatte på den lokale beverding, stak dem forskud, når underskuddet klemte, og gav alle under sig chancen for at blæse igennem lydmuren med det, de gjorde bedst.

Hør Kurt fortælle om den legendariske tid og få svar på alt det, du altid har ønsket at vide – og det, du ikke vidste, du faktisk OGSÅ gerne ville vide noget om.

Kontakt os HER