Pernille Aalund

Pernille Aalund

Pernille Aalund er født i Brønshøj i 1962.

Pernille har ingen uddannelse ud over en lunken studentereksamen, men har hele sit arbejdsliv været på forkant med udviklingen inden for medierne. Hendes mediekarriere startede, da hun efter en skilsmisse i 1980erne pludselig stod alene med to børn: Hun bankede på hos den lokale radiostation, Radio Sydkysten. Efter nogle år som radiovært og stemme på en lang række reklamefilm fortsatte hun ind i medieverdenen som caster, producer og producent på alt lige fra reklamefilm til spillefilm.

På nogenlunde samme tid blev hun selv castet som vært på Børnekanalen. Lidt mere end 1000 udsendelser senere blev Pernille opdaget af et svensk produktionsselskab, der satte hende sammen med kokken Henrik Boserup i front for TV 2s succes Vis mig dit køleskab. Programmet blev et af TV 2s mest sete overhovedet, og Pernilles rolle som vært blev befæstet.

Det blev indledningen til en rost og langvarig talkshow-karriere. Først med TV3s Mænd ingen adgang, som Pernille selv udviklede og producerede sammen med sin daværende mand. Derefter blev det til Pernilles Univers og QTV, hvor Pernille også selv var ophavskvinde og vært. Udover sin synlige rolle på tv har Pernille stået bag en lang række andre medier til kvinder. Hun fik ideen til og skabte det første danske online-kvindeunivers, Oestrogen.dk, og det succesrige magasin Q. Hun har været chefredaktør på flere udgivelser, udgivelsesdirektør på Aller Media A/S og initiativtager til universet Primetime Kvinder, og senest har hun arbejdet som Innovationsdirektør hos Aller Media A/S.
Sideløbende med arbejdslivet har Pernille Aalund skrevet eller været medforfatter på i alt 10 bøger: 7 Qvinder, Hvor meget kan man dø på en nat? 10 kilo ? 10 uger, Slanke ABC, Andre Veje, Hvad du ønsker, skal du få, Wauw-effekten, Fra mig til dig ? dét har livet lært mig.

Pernille Aalund er mor til tre børn på henholdsvis 14, 29 og 31 år.

Læs mere om de enkelte foredrag på www.pernilleaalund.com

Kontakt os HER